søndag den 17. april 2016

Regnbuekage



For et par uger siden kastede jeg mig ud i et af de større bageprojekter til dato.

Min lille pige blev 14 år  (uforståeligt...) og hun ønskede sig en regnbuekage til festen med alle fodboldtøserne. Så måtte jeg jo i gang med at finde de bedste opskrifter på bunde og frosting.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra KageKonensKager, men valgte kun at bruge bruge æggehvider for at få så lyse bunde som muligt, så farverne ville blive så klare som muligt.

Opskriften på frostingen fandt jeg på Frk. Cute Carbs blog - jeg ville ikke have en smørcreme, men en frosting, som var lettere og knap så sød, hvorfor jeg også tilsatte lidt revet citronskal.

Kagen blev supersmuk og pigerne var vildt imponerede. Det var rigtigt sjovt at prøve at bage regnbuekagen og jeg kunne rigtig godt tænke mig at udvikle mere på den - både smagsmæssigt og dekorationen.


Jeg skriver opskriften ned, som jeg lavede, hvis nu du skulle få lyst til at kaste dig ud i projektet!