mandag den 31. december 2012

De bedste fødselsdagsboller (Amo-boller)


Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig gav min mor mig en mappe med håndskrevne opskrifter; en af disse var opskriften på Amo-boller. Jeg har bagt dem igen og igen til fødselsdage, men også bare som en eftermiddagssnack til ungerne.


De er søde og bløde med en let smag af kardemomme og de er allerbedst nybagte med koldt smør eller ost og et krus dampende kakao...


De er min families yndlingsfødselsdagsboller - måske bliver de også din families yndlingsboller?



Amo-boller (12 atk)

500 g hvedemel
50 g gær
2 dl håndvarm mælk
100 g smør
1  æg
50 g sukker
1 tsk salt
1/2 tsk kardemomme


  1. Tag smøren ud af køleskabet og skær det i mindre stykker
  2. Rør gæren ud i den lune mælk.
  3. Tilsæt salt, sukker, æg og kardemomme og rør.
  4. Tilsæt 2/3 af hvedemelet og ælt det godt ind i dejen.
  5. Tilsæt herefter langsomt mere mel, indtil dejen ikke længere klistrer, men pas på! at dejen ikke bliver tør. 
  6. Ælt tilsidst smørret ind i dejen - dejen bliver meget blød og det skal den også være, men den må ikke være klistret - så skal der mere mel i. Stop med at ælte, når dejen er glat og smidig.
  7. Lad dejen hæve i 30 min (hvis du har god tid, så er det bedre med en time). 
  8. Ælt igen og del dejen i to stykker som rulles til pølser og deles i 6 stykker. Formes til boller og sættes på en bageplade.
  9. Efterhæver i 30 min. 
  10. Pensles med sammenpisket æg.
  11. Bager i 10-12 min ved 225 grader.


Velbekomme!


8 kommentarer:

  1. Er normalt ikke personen der skriver komentar på opskrifter, men har lige taget de her boller ud af ovnen, og waw hvor smager de bare lækkert!!!!!! de er så bløde og lette, bare med lidt smør på også er jeg solgt :D og opskriften er jo en selv de helt små kan finde ud af :) super lækre. MUMS!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord!
      Det er også mine yndlingsboller, når altså ikke det skal være sundt.
      /Lene

      Slet
  2. Hvor mange personer rækker en portion til

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vicki.
      Jeg får enten 12 store eller 16 mindre boller ud af den portion, jeg har skrevet. Jeg retter lige indlægget, så det fremgår.
      Lene

      Slet
  3. skal margerinen være smeltet ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jusy
      Enten så bruger jeg flydende margarine eller også så smelter jeg smør og luner mælken sammen med.
      /Lene

      Slet
  4. Nu spørger jeg dumt, men er det almindelig eller varm luft?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise. Der er ingen dumme spørgsmål! Jeg bager aldrig ved varmluft, fordi jeg synes at ovnen varmer meget uens ved varmluft og bollerne på den måde ikke bliver færdig på samme tid. /Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!