torsdag den 23. juni 2016
Lækkert brød til en skøn grlllaften - foccacia med hvidløg og krydderurter
I aften er det Skt. Hans aften og, hvis vejret ellers er med os, skal vi mødes med resten af vores lille by og se på bål og synge midsommervise. Det er den ultimative midsommerhygge og hygge kalder selvfølgelig også på god mad.
Skt. Hans aften skal man grille (eller det skal vi ihvertfald) og som tilbehør vil lave dette lækre foccaciabrød med krydderurter og hvidløg. Opskriften er simpel og brødet er nemt at bage, da det ikke skal æltes, men bage hæve og hældes ud på en bageplade.
Opskriften har jeg fundet inspiration til hos Kvalimad - jeg har ændret lidt på den; bl.a. tilsætter jeg surdej og lidt mere gær, så brødet kan laves i løbet af et par timer, men dejen kan også sagtens laves dagen inden - så skal man bare bruge lidt mindre gær og lade det hæve i køleskab.
Foccacia (1 brød)
7 dl. hvedemel
1 dl. groft ølandshvedemel
4 dl. vand
1 dl. surdej (eller kærnemælk, ymer, yoghurt e.l.)
20 g gær
2 tsk. salt
1 dl. olivenolie
1 bundt krydderurter (fx. rosmarin og persille)
1-2 fed hvidløg
2 tsk. flagesalt
Kom alle ingredienserne til krydderolien op i en kasserolle og varm det forsigtigt op til ca. 37 grader. Sluk gryden og lad olien trække.
Bland alle ingredienserne til brødet i en stor skål og rør godt sammen. Hvis du har en røremaskine, så rør den godt indtil dejen samler sig om dejkrogen og har dannet glutentråde.
Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca. 1 1/2 time.
Gør dine hænder våde og fold dejen sammen et par gange.
Beklæd en bradepande med bagepapir og hæld herefter forsigtigt dejen herud på.
Træk forsigtigt i dejen til den har form som en lidt høj pizza.
Prik derefter med fingrene i dejen, så der danner sig fordybninger (her kan der ligge lækre søer af krydderolien).
Fordel krydderolien på dejen (det er ikke sikkert, du skal bruge det hele)
Drys med flagesalt.
Tænd ovnen på 210 grader.
Sæt brødet i ovnen, når denne er varm nok.
Bages i 25-30 min., indtil brødet er gyldent.
Afkøles på bagerist.
Tip:
Når du former dejen, så hav våde fingre - så er du fri for at tilsætte mere mel og du bevarer dejens lethed.
Hvis ikke du bruger al krydderolien, kan den opbevares i køleskab og bruges næste gang, du bager et foccaciabrød - for du vil helt sikkert bage det igen!
Etiketter:
Brød,
foccacia,
krydderurter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!