lørdag den 31. maj 2014

Makronkage med vanilieflødeskum og søde, danske jordbær

Uhm, det her bli'r en af mine kagefavoritter.


Den lækre makronbund er sød og klistret og smager skønt af marcipan. Fløden pisket med lidt vaniliepulver og de søde og friske danske jordbær er prikken over i'et på denne lækre kage.



Inspirationen - fra et kagebagearrangement i min datters klasse i efteråret. Opskriften - fra CookieCrumbles blog med lidt ændringer.

søndag den 18. maj 2014

Brownie fra Amos bagebog

Så er Bededagsferien snart slut og vi kan heldigvis se tilbage på en weekend med masser af afslapning, familiebesøg og solskin.


Det er ikke blevet til så meget bageri - dog bagte min datter og hendes veninde en lækker brownie til os i fredags.

Jeg pyntede den med lidt solbærmousse og nogle kæmpe marshmallows, som jeg egentlig har købt, fordi jeg ville grille dem over vores bålfad.


Opskriften har vi fundet i Amos bagebog. Jeg har bagt den før og den er rigtig god, men den er nok mere chokoladekageagtig (men rigtig god chokoladekageagtig) end rigtig brownie-agtig.


Når jeg skal bage "rigtige" brownies, så bager jeg disse eller denne.

fredag den 16. maj 2014

Verdens nemmeste (og bedste) jordbærlagkage!

Okay, ved godt, at det er store ord.

Men det er altså en supernem lagkage, som vi har tradition for at servere til min mands fødselsdag.



Opskriften opstod da min datter var helt spæd. Vi var kommet hjem fra hospitalet og fik gæster samme dag. Min mand handlede i Bilka og købte bagerens lagkagebunde, friske jordbær og en ½ liter piskefløde. Og så lavede vi ellers den mest guddommelige lagkage af de tre ingredienser.