Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jordbær. Vis alle opslag

søndag den 2. august 2015

Klassiker (med et twist): roulader

Jeg har før skrevet om at min glæde og interesse for at bage stammer fra min mormor.

Hun var  hverken nyskabende eller eksperimenterende i sin bagning, men hun bagte, fordi hun ikke kunne lade være og fordi vi andre elskede resultatet!

Roulade var tit på repertoiret; oftest den lyse med hindbærmarmelade (som også tit var hjemmelavet) serveret med iskold flødeskum på toppen, og sjældnere den brune med smørcreme (som jeg ikke kunne li' - jeg hadede bare fornemmelsen af den fede smørcreme, som blev siddende i ganen længe efter at man havde spist kagen).


Rouladen er absolut én af de nemmeste kager at bage. Dejen er simpel og skal ikke bage andet end 5-6 min.
Fyldet kan være et godt glas marmelade eller man kan eksperimentere med flødecremer eller smørcreme og frisk frugt. Faktisk er der uanede muligheder og man bestemmer helt selv!

Jeg har lavet to opskrifter på roulade; en lys med flødeskum og friske jordbær og en mørk med abrikosmarmelade og hvid chokoladecreme. De er lækre begge to - på hver sin måde.



tirsdag den 19. maj 2015

Jordbær-rabarber marmelade

Forrige weekend var jeg faldet for fristelsen og havde købt en stor kasse jordbær velvidende, at de sikkert enten ville være fulde af pletter eller smage af vand.


Faktisk var de overraskende gode, men vi fik ikke spist de sidste jordbær, så jeg brugte dem i en lækker "marmelade" sammen med årets første rabarber.

Marmeladen spiser vi både på brød, men også som topping på skyr og A-38, da sukkerindholdet ikke er vanvittigt højt i forhold til købemarmelade.

Jeg har også virkeligt meget lyst til at prøve marmeladen som fyld i en lagkage eller cheesecake, så jeg venter bare på en lejlighed til det  :o)

onsdag den 31. december 2014

Nytårsdessert: Creme brulee med sprøde lakrids tuiles og jordbærketchup

Har I bestemt jer for en nytårsdessert?

I år bliver vores en fløjlsblød creme brulee med sprøde lakrids tuiles og verdens nemmeste jordbærsauce.

Opskriften på creme brulee har jeg fundet hos Copenhagen Cakes.


I ønskes alle et godt nytår!

lørdag den 31. maj 2014

Makronkage med vanilieflødeskum og søde, danske jordbær

Uhm, det her bli'r en af mine kagefavoritter.


Den lækre makronbund er sød og klistret og smager skønt af marcipan. Fløden pisket med lidt vaniliepulver og de søde og friske danske jordbær er prikken over i'et på denne lækre kage.



Inspirationen - fra et kagebagearrangement i min datters klasse i efteråret. Opskriften - fra CookieCrumbles blog med lidt ændringer.

fredag den 16. maj 2014

Verdens nemmeste (og bedste) jordbærlagkage!

Okay, ved godt, at det er store ord.

Men det er altså en supernem lagkage, som vi har tradition for at servere til min mands fødselsdag.



Opskriften opstod da min datter var helt spæd. Vi var kommet hjem fra hospitalet og fik gæster samme dag. Min mand handlede i Bilka og købte bagerens lagkagebunde, friske jordbær og en ½ liter piskefløde. Og så lavede vi ellers den mest guddommelige lagkage af de tre ingredienser.


søndag den 11. maj 2014

Lagkage med jordbær og chokoladebunde

Lige før påske havde min datter fødselsdag.

Og når man har fødselsdag, så skal man have en kage.


Jeg havde store planer om lyse bunde med solbærmousse og Toblerone creme, men den unge dame ved godt, hvad hun vil, så i stedet blev det til mørke drømmekagebunde med jordbærmousse smurt op med hvid chokolade ganache, hvilket faktisk også er en helt okay kombination....;o)

Jeg lavede tre bunde, hvor jeg lagde den samme jordbærmousse imellem med den forskel, at jeg imellem den ene bund også blandede friske jordbær i små tern i moussen og i mellem den anden bund blandede hvide chokoladeknapper (fra Cocoa Barry - de er så lækre!) i moussen.

Det tager tid at lave en lagkage med hjemmebagte bunde og mousse, så du kan med fordel starte et par dage før.

Bunde kan sagtens bages to dage inden kagen skal spises.

Mousse kan laves dagen før, hvor man også samler kagen.

Kagen pyntes på selve dagen.

torsdag den 13. februar 2014

Valentinsdag og macarons eller er det omvendt?

Valentinsdag er egentligt ikke noget, vi fejrer her hos os. Vi har nok været gift i for mange år til at synes, at man lige netop skal vise den anden sin kærlighed på en bestemt dag.

Når så det er sagt, så er der jo aldrig en kvinde, som for alvor er blevet sur over, at hendes mand er kommet med blomster, gaver eller chokolade, så det...... ;)

Jeg har vinterferie og har haft store bagedag idag - det kommer snart nye opskrifter på bloggen. En af de ting, som jeg har kastet mig ud i, er små jordbærmacarons med mælkechokolade-ganache lavet på nogle af de sidste chokoladeknapper fra Callabaut - de må meget gerne sende nogle flere!!! 

Opskriften har jeg fundet hos superdygtige Maja, som har bloggen chocolat.dk - tjek den ud, hvis du ikke allerede kender den. Hun laver nogle fantastiske ting og tager smukke billeder. Når jeg bliver en stor blogger, så vil jeg være som Maja ;).

Det er svært at lave macarons - derfor får I bare et billed.... Og så skal jeg øve mig lidt mere..


tirsdag den 31. december 2013

Godt nytår!!

Rigtig godt nytår til alle jer, der følger med i mit kagebageliv her på bloggen.

2013 har været et travlt, men rigtigt spændende år for mig. Både her på bloggen, men også privat.

Jeg glæder mig til at se, hvad 2014 bringer - én ting er sikkert - der skal bages!

Tilsidst lige et par billeder af den færdige nytårsdessert:




søndag den 29. december 2013

Nytårsdessert

Nu når julen er godt overstået, så kan jeg begynde at tænke på desserten til nytårsaften - og det har jeg så gjort ;o)

Jeg har bestemt, at vi skal have en desserttallerken, som indeholder en rigtig lækker chokoladekage - kopieret og tyvstjålet fra dygtige Anne Au Chocolat - chokoladeballaden, som er lækker og syndig og propfyldt med gode sager.


Chokoladeballaden skal serveres med hjemmelavet vanilieis - efter en vildt lækker og nem opskrift, jeg har fået af en god veninde, der ligesom jeg, elsker desserter og søde sager.

mandag den 8. juli 2013

Cheesecake med jordbær og fløde

Jeg synes, at denne cheesecake er helt vildt sommerlig med en skøn smag af søde, danske jordbær og en lækker creme med fløde, vanilie og lidt cremefraiche på toppen.



Denne cheesecake er af den bagte slags - og det var helt nyt for mig. Den skal i følge opskriften bages i vandbad med det resultat, at de yderste 30 min af bunden ligner savsmuld, da der kom vand ind i min springform på trods af, at den var pakket ind i flere lag stanniol. Næste gang prøver jeg at bage den uden vandbadet.

onsdag den 5. juni 2013

Endnu en jordbærtærte

På trods af, at vi havde fået jordbærtærte én gang i sidste uge, så var jeg liiige nødt til at bage endnu en jordbærtærte i weekenden. Jeg fandt nemlig de fineste jordbær i vores lokale Brugs og jeg havde en rest marcipan og noget smør, som trængte til at blive brugt. Så faktisk, så forhindrede jeg bare madspild...

Denne tærte er en klassisk jordbærtærte, som den man kan købe ved bageren med mørdejsbund, mazarinmasse og lækker, lækker hvid chokoladecreme - en rigtig kaloriebombe, som også er en smule tidskrævende at lave, men tilgengæld så er den sindsygt lækker.
 

 

søndag den 2. juni 2013

Dagens store frugttærte

I år er det 20 år siden, jeg blev student.... Utroligt, jeg ved det godt. Når jeg tænker tilbage, er det svært at komme i tanke om, hvad jeg har brugt de 20 år på?

Men ved nærmere eftertanke ved jeg det godt; de første år på uddannelse, derefter nyforelsket og så de sidste 13 år med at se mine børn vokse op.. Skønne år :)

 

lørdag den 13. april 2013

Chokoladelagkage med jordbærmousse

Det er snart ved at være længe siden, jeg lavede denne lagkage til Lillepigens fødselsdag (hun blev 11, så hun er faktisk ikke så lille mere), men meget af min tid går i øjeblikket med at planlægge den Førstefødtes konfirmation i slutningen af april. Jeg glæder mig rigtigt meget til at fejre ham, men det bliver også skønt, når alt ens tid ikke længere går med at planlægge konfirmation.


mandag den 21. januar 2013

Islagkagen fra nytårsaften

Så kommer den langt om længe; opskriften på islagkagen fra nytårsaften.



Det er parfait-is på en bund af brownie. Jeg har to slags is på bunden - en jordbæris og en karamelis.