Inden jeg tog afsted havde jeg hørt meget om den engelske mad og hvor usund og forfærdelig den er. Og rigtigt nok - der er nogle retter, som ikke behager vores danske smagsløg, men der var også mange madvarer, som jeg virkeligt godt kunne lide - og som jeg stadig craver efter!
Èn af disse er crumpets - en lille rund "bolle" med lodrette lufthuller, hvor man kan lade marmelade, honning eller smeltet smør glide ned i....
Crumpets minder mest af alt i konsistens om en tyk pandekage, men har lidt mere bid.
Mine crumpets blev ikke helt så pæne, som dem man køber og de er lidt svære at få gennembagt, men med lidt tålmodighed går det og de er bestemt besværet værd.
Jeg har fundet en engelsk opskrift, som jeg har oversat til danske mål og forhold.
Crumpets ca. 12-16 stk.
3,5 dl. mælk
450 g hvedemel
10 g gær
2 tsk. sukker
3,5 dl. fingervarmt vand
1 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Varm mælken, så den er fingervarm.
Rør gæren ud i mælken. Tilsæt vand og sukker.
Tilsæt melet og pisk det godt igennem.
Sæt til side overdækket med film i ca. 1-2 timer - indtil det bobler godt.
Når dejen bobler tilsættes salt og bagepulver og piskes godt ind i dejen.
Imens varmes en slip-let pande op.
Kom lidt fedtstof på panden.
Hvis du har et udstikkersæt, så brug en af ringene herfra og sæt den på panden.
Kom dejen ned i ringen og bag i ca. min ved middelvarme, indtil de karakteristiske huller er dannet i overfladen.
Fjern ringen og vend crumpet'en. Bag den ca. 3 min på den anden side.
Fortsæt med resten af dejen.
Spises lune med koldt smør, marmelade eller honning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!