Sådan nogle, som man kan spise til ost eller lidt spansk pølse eller som er gode at have med i skole eller på arbejde som et mellemmåltid eller som man bare spiser som en snack i stedet for chips.
Sådan nogle knækbrød har jeg bagt i dag....
Knækbrød (ca. 30-40 stk)
2 dl. havregryn
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkefrø
1/2 dl. finthakkede mandler
1 1/2 dl. hvedemel
1 dl. fuldkornsdurummel
1 1/2 tsk. salt
1 1/2 tsk. bagepulver
1 dl. olie
1 1/2 - 2 dl. vand
- Bland det tørre i en skål
- Tilsæt olie og 1 dl. vand
- Lad dejen hvile i 5 min. og tilsæt mere vand efter behov
- Del dejen i to lige store dele.
- Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir og skær dejen ud i passende stykker
- Drys evt. dejen med salt, parmasan eller paprika - eller noget helt andet, som du godt kan li'.
- Bag knækbrødene i ca. 15 min. ved 190 grader - hold øje med dem undervejs, for de bliver lige pludseligt for mørke.
Tip:
Havregrynene, der er i dejen, opsuger en del væske, derfor er det vigtigt at lade dejen hvile, så man kan bedømme om, der skal mere væske i.
Jeg kværner altid lidt salt over de ubagte knækbrød, men de smager også rigtigt lækkert med revet parmasan, paprika eller tørrede krydderurter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!