Viser opslag med etiketten græskarkerner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græskarkerner. Vis alle opslag

lørdag den 11. januar 2014

På sådan en helt almindelig lørdag....

Hvad laver I om lørdagen? Har I noget, I altid gør - noget som I slet ikke kan undvære? Er I huslige eller sover I længe og slapper af?

Min lørdag starter altid med spinning eller løb. I dag var det løb. Pyha, det var hårdt - jeg har holdt en næsten 6 uger lang pause, fordi både november og december var fyldt til bristepunktet med arrangementer i hverdagene og så fordi jeg har haft problemer med hofte og ben - nok pga. overbelastning. Det er ikke blevet så meget bedre med den ømme hofte, men antallet af arrangementer er taget lidt af, så nu har jeg fået tid til at løbe lidt igen. Det er helt vildt så hurtigt løbeformen forsvinder - mine ben føltes som om jeg havde fået støbt beton rundt om mine lægge...Men vi kom igennem godt 4 km og det var en kæmpe sejr!

Noget andet, jeg altid gør om lørdagen, er at bage. Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men jeg slapper helt vildt meget af, når jeg står i mit køkken med radioen eller tv'et tændt og bager et eller andet. Det er så stor forskel på at bage, hvor man gerne må improvisere og det jeg laver til dagligt, hvor jeg sidder på kontor og skal sørge for at mit arbejde så vidt muligt er fejlfrit og at alle regler og forskrifter bliver overholdt, at det på en eller anden måde giver mig overskud til at yde mit bedste i mit arbejde - giver det mening??

Nå, men jeg har selvfølgelig også lige en opskrift til jer.