Viser opslag med etiketten småkage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten småkage. Vis alle opslag

søndag den 4. december 2016

Julecookies med macadamianødder, dulcey og appelsinskal



Hvis du har lyst til en lidt anderledes småkage til jul, så prøv disse lækre cookies fyldt med gode sager.


De er søde, salte og knasende med en skøn smag af appelsin, som for mig er indbegrebet af jul.
Knaset kommer fra macadamianødder, mens det salte og søde kommer fra store chunks af den skønne  dulcey*-chokolade fra Valhrona - den er kostbar, men bestemt alle pengene værd med sin lækre cremede smag af karamel og salt.

Småkagerne bliver bedst, hvis dejen laves 1-2 dage inden de skal bages. Og så skal de ikke bages sprøde ligesom de danske småkager, men skal være bløde og let seje i midten. De smager skønt lune, men kan også gemmes i en kagedåse og spises til aftenskaffen de næste par dage.