mandag den 12. november 2012
Rutebilslagkage
Til Olivers fødselsdag havde han bestilt rutebilslagskage, så det måtte jeg jo producere. Vi havde kørt en test et par uger i forvejen og fundet ud af, hvordan vi kunne lide lagkagen.
Jeg synes nemt, at en rutebilslagkage kan blive for sød, så jeg tilføjede min hjemmelavede hindbærsylt og det hjalp på det søde :o).
Lagkagebundene bagte jeg efter en opskrift på Himmelske Kager, men tilsatte en smule vaniliesukker.
Rutebilslagkage
3 lagkagebunde (lyse eller mørke - det er helt efter smag)
3/4 liter piskefløde
15-18 rutebiler (chokolademarengs)
Hindbærsylt
Pisk 1/2 l piskefløde til skum og bland knuste rutebiler heri. Flæk kagen i 3 bunde og smør den nederste bund med hindbærsylt. Ovenpå kommes halvdelen af fløde/rutebilsmassen. Læg den midterste bund ovenpå. Smør også denne med hindbærsylt og kom resten af rutebilskummet ovenpå. Så den sidste bund ovenpå. Må meget gerne stå til dejen efter (så bliver den lækker og svumpet :o)).
Kagen kan pyntes med chokoladeglasur eller, som jeg gjorde, bare med flødeskum og sølvkugler.
Kagen er en god blanding af sødt og syrligt - mums!
Etiketter:
chokoladeglasur,
hindbær,
lagkage,
piskefløde,
rutebiler,
sølvkugler
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!