torsdag den 15. november 2012

Sandwichboller med gulerødder og solsikkefrø

Sandwichbollerne er også én af mine gamle opskrifter, som jeg lavet igennem mange år. Opskriften er skrevet ned på et stykke linieret papir revet ud af et kladdehæfte og jeg næsten sikker på, at den må stamme fra én af min mormors mange ugeblade, som vi hver uge støvsugede for opskrifter.

Bollerne er saftige og har en svag sødme fra gulerødderne, men er ikke så søde, at de ikke sagtens kan spises med en god skive ost eller bare med koldt smør...mums :o)

 

Sandwichboller med gulerødder og solsikkefrø
 
5½ dl koldt vand
25 g gær
½ tsk salt
1½ tsk sukker
2 spsk. olivenolie
250 g gulerødder
1½ dl solsikkefrø
500 g italiensk hvedemel
500 g alm. hvedemel
 
 
 
Riv gulerødderne. Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt olie, gulerødder, solsikkefrø, salt og sukker. Tilsæt alt det italienske hvedemel. Ælt herefter alm hvedemel i lidt af gangen. Dejen skal være sammenhængende, men klistret.
Hæver natten over i køleskabet og sættes på en bageplade dækket med bagepapir eller hældes forsigtigt ud på et meldrysset bord og skæres med en dejskraber eller en skarp kniv til boller, mens ovnen varmer op til 210 grader.
Bollerne bager ca. 20 min.
 
Velbekomme :o)


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!