tirsdag den 4. marts 2014

Kanelkage med æble og squash


I et forsøg på at lave en lidt sundere kage, har jeg taget min datters yndlingskage og reduceret indholdet af fedt. sukker. Samtidigt har jeg tilført revet æble og squash - det giver både dejlig sødme, men også saftighed til kagen.



Det her er en god klassestimekage - egentligt skal den pyntes med kakaoglasur tilsat lidt kaffe og smør. Hvis du vil holde kagen sund, så smelt lidt mørk chokolade (70% eller derover) og sprøjt over i tynde striber. Kagen kan også fint spises uden glasur.


Det gode ved den her kage er, foruden den dejlige kanelsmag, at den holder sig frisk i rigtigt lang tid.

Kanelkage med æble og squash (lille bradepande)


200 g sukker
50 g smeltet smør
400 g hvedemel
5 dl. A-38 (0,5%) - eller kærnemælk/tykmælk/yoghurt
3 tsk. kanel
2 tsk. natron
1/4 tsk. salt
2 revne æbler
½ reven squash


Tænd ovnen på 200 grader.


Beklæd en lille bradepande med bagepapir.


Skræl og riv squash og æbler (man behøver ikke rive squash'en, men min familie er ikke vild med kage med grønne pletter i ;o)).


Rør sukker, kanel og smeltet smør sammen.


Bland mel, salt og natron. Vend melet i sukker og smør skiftevis med A-38.


Rør til melet er rørt ud - dejen bliver lidt tung.


Tilsæt æbler og squash - nu bliver dejen tyndere igen.


Kom dejen op i bradepanden.


Bag kagen i 30-35 min. til den er gennembagt.

2 kommentarer:

  1. mums. den er sikkert også lækker med kardemomme+nellikker+kanel blanding :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert - tror måske, at jeg vil udelade nelliker, for dem er jeg ikke så vild med, men er helt klar på at prøve med kardemomme :). Dejligt med lidt inspiration.
      /Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!