tirsdag den 21. oktober 2014

De lækreste kokosmakroner

Som barn hadede jeg alt med kokos i - inkl.kokosmakroner og flødeboller med kokos.

Efterhånden kan jeg godt lide smagen og konsistensen af kokos, dog bryder jeg mig ikke om den meget parfumerede smag, som kokos nogle gange kan have.


Jeg har et par gange forsøgt at bage kokosmakroner, men de blev tørre og smuldrende, så jeg opgav. Men så fandt jeg denne opskrift fra Mette Blomsterberg, som er virkelig lækker.

Makronerne er fyldt med gode sager, som marcipan og rørsukker og er søde, saftige og lidt seje.

De bliver endnu bedre, hvis bunden dyppes i et tyndt lag mørk chokolade.

Jeg tror snart, jeg skal bage kokosmakroner igen...



Kokosmakroner (15-20 stk. - afhænger af hvor store du kan lide din makroner)

3 æg
300 g rørsukker
300 g kokosmel
100 g groftrevet marcipan
200 g mørkt chokolade (jeg brugte Callabaut 66,8% Single Origin Brazil)

Rør æg og sukker. Lad det stå lidt og samle sig.


Tilsæt kokosmel og groftrevet marcipan og saml dejen.


Sæt dejen på køl 1 time.


Sæt toppe på en bageplade med bagepapir.


Bag toppene ved 180 grader i 10-15 min. til de er gyldne.


Afkøl toppene.


Hak den mørke chokolade og smelt den over vandbad.


Dyp de afkølede kokosmakroner i chokolade og læg dem på siden på bagepapir.


Sæt kokosmakronerne på køl til chokoladen er stivnet og nyd dem til en kop the eller kaffe.


Tip:
I den originale opskrift er der tilsat lidt limeskal.

2 kommentarer:

  1. Åh ja, de går altså aldrig af mode - yum!

    - Annr

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne. Nej, de er helt klart en klassiker! / Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!