søndag den 20. april 2014

Påskebrød (ikke dem til hotdog...)

God påske!


Påskesøndag nydes i familiens skød uden faste planer.

Senere i dag kører vi en tur til Vesterhavet og lufter hund og børn, men dagen er startet stille op. Dejligt med en morgen uden vækkeur og tid til snak og hygge ved morgenbordet.



Dagens morgenbrød er store, luftige boller farvet påskegule og med et skønt landæg puttet i brød-reden.

Påskebrød 5-6 stk.

25 g gær
3 dl mælk
1 spsk. flydende margarine
1 tsk. salt
1 1/2 tsk. sukker
1 tsk. gurkemeje
4-500 g hvedemel 

5-6 æg
2-3 løg (zittauer- og rødløg)

Lun mælken.

Urør gæren i mælken.

Tilsæt margarine, salt, sukker og gurkemeje.

Tilsæt 375 g mel.

Ælt dejen sammen og tilsæt efterhånden mere mel, indtil dejen er fast og smidig, men ikke tør.

Sæt dejen til hævning på køkken i 30 min. tildækket med et viskestykke.

Imens dejen hæver, pilles løgene og skallerne kommes i en skål sammen med æggene. Æg og løgskaller overhældes med kogende vand og trækker i vandet, indtil dejen er færdighævet.

Når dejen er hævet op til dobbelt størrelse, hældes den forsigtigt ud på et meldrysset bord, foldes et par gange og deles i 5-6 stykker.

Hvert stykke deles i 3 stykker, som trilles til pølser og flettes sammen. Fletningen snoes og samles til en lille rede, hvor ægget kommes ned i midten.


Rederne sættes på en bageplade og efterhæver i 15 min.

Pensles med æg og bages ved 200 grader i ca. 20 min.

Køler af og spises sammen med de hårdkogte æg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!