Koldthævede grovboller

Jeg hader at gøre rent!

Men når jeg kan kombinere det med at bage, så er det faktisk OK. Så i dag, hvor jeg selvfølgelig skulle bage vores ugentlige ration tebasser, kunne jeg lige tørre støv af, mens Kenwood'en klarede det tunge æltearbejde (hvilket den bare gør til UG - og har gjort de sidste 8 år. Den maskine er simpelthen et vidunder!). Da dejen var færdigæltet og sat til hævning, havde jeg en halv times ventetid, som jeg kunne udfylde med rengøring af badeværelse. Støvsugningen sætter jeg manden til, når han har overstået en af sine andre pligter her i weekenden - at ta' en morfar på sofaen, mens han "ser" Top Gear....

Gustav...

hedder min surdej, som jeg startede op efter sommerferien.

Sidste gang jeg brugte af min surdej hældte jeg den op i et patentglas, så det var lidt lettere at holde øje med den i køleskabet og nu har jeg så i et par dage gået og luret på, om Gustav mon var død fra mig...

Så i dag tog jeg mod til mig og stak næsen ned i glasset - men nej, han dufter helt som han skal; surt og en anelse af øl, så jeg tror stadig der er liv i ham, selvom han ikke ser alt for appetitlig ud.

Tebasser

Efter at have brugt utallige søndage med at læse de mange blogs, der findes på nettet om brød og kager, fik jeg lyst til at dele nogle af mine opskrifter med andre.

Og hvilken opskrift ville være mere passende end den opskrift, jeg nok har brugt allerflest gang og som på en måde også betyder enormt meget for mig.

Opskriften stammer fra min mor, der døde, da jeg var 21. Hun havde vist nok havde fundet opskriften i et ugeblad (sikkert Familie Journalen). Oprindeligt skulle der havreklid i "basserne", men da det ikke altid er nemt at finde og jeg ikke altid havde det herhjemme, når jeg fik lyst til at bage, prøvede jeg med havregryn. Det blev vores "basser" bestemt ikke ringere af. De bliver meget luftigere, når man bruger havregryn og jeg synes også, at de holder sig friske i længere tid.

Jeg har ofte forsøgt mig med alle mulige andre opskrifter på brød og boller, som min familie da også spiser velvilligt, men de lader alligevel skinne igennem, at de nu alligevel helst vil have tebasser - og det kan jeg altså ikke stå for, så jeg bager dem igen og igen. Faktisk har jeg bagt dem så tit, at jeg kan opskriften i hovedet og jeg er helt sikker på, at hvis jeg skulle ende op gammel og dement, så vil opskriften på tebasser være noget af det eneste, jeg husker!