mandag den 28. januar 2013

Surdej

Jeg bruger surdej i mange af mine brød.

Det virker som hævemiddel (men jeg tilsætter også altid lidt gær) og så giver det en rigtig god smag til brødet.

Den første surdej, man starter op, er en lidt langvarig proces, men når først den er igang, så handler det bare om at fordre den lidt og så ellers få brugt af den.

Og hvis man ikke skal bage i fx. 14 dage, så kan den fint holde sig i køleskabet.

Her er min opskrift på en simpel hvedesurdej.

1. dag
1½ dl mel
1 dl lunkent vand
1 spsk honning

Blandes i en skål og stilles på køkkenbordet. Må gerne tildækkes med et låg eller lignende, men ikke helt. Surdejen skal helst kunne fange nogle af de bakterier, der flyver rundt i luften.

2. dag
1 dl mel
½ dl vand

Tilsættes til surdejen. Det gør ikke noget, at der er nogle få klumper - de forsvinder i nattens løb.
Surdejen skulle gerne være begyndt at boble svagt nu.



3. dag
1 dl mel
½ dl vand

Tilsættes til surdejen. Nu bobler surdejen lystigt, når den bliver fodret og dufter også lidt surt. Hvis den skiller, så skal den bare røres sammen.

4. dag
1 dl mel
½ dl vand

Tilsættes til surdejen.

5. dag

Nu kan du bruge af surdejen.
HUSK at fordre din surdej, hvergang du har brugt noget.

Kommer surdejen til at lugte for surt, så kassér det meste pånær 2-3 spsk og start påny med at tilsætte mel, honning og vand.

Kommer surdejen til at lugte rigtigt grimt - så smid det hele ud og start forfra!

Kan opbevares på køl i ca. 14 dage. Tages ud en dagstid inden den skal bruges til at bage med, så den kan vågne op - må også gerne fodres en enkelt gang inden der bages af den, så den bliver rigtig aktiv.

4 kommentarer:

  1. Hej Ager.
    Hvor meget skal man give surdejen når man har taget lidt af den, du skriver nemlig at man skal huske at "fodre" surdejen igen.
    Tak for mange gode opskrifter som jeg har tænkt mig at gå igang med at prøve

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anonym. Man skal som en tommelfingerregel fordre surdejen med lige så meget vand og mel, som man har brugt af den; så hvis du har brugt 2 dl surdej skal du fodre med 1 dl mel og 1 dl vand. I mit nyeste indlæg skriver jeg også lidt om surdej og pasning heraf. Ellers vil jeg anbefale dig at søge på Claus Meyer og surdej - han har en meget udførlig beskrivelse, som jeg har haft stor succes med
      Tsk for de søde ord - jeg håber, du får glæde af opskrifterne :)
      / Lene

      Slet
  2. Hej Ager
    Jeg har kigget lidt rundt på din blog, den ser super spændende ud.
    Jeg har forelsket mig i dit sigtebrød med surdej, det må jeg simpelthen prøve, så jeg har lige startet en surdej. Så der går desværre lidt tid inden jeg kan komme i gang.
    Du omtaler et indlæg omkring pasning af surdej, det kan jeg desværre ikke finde, kan du hjælpe mig?
    På forhånd tak
    /Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mie.
      Dejligt, at du kan lide min blog :).
      Indlægget som jeg omtaler er fra den 18. oktober 2014 - søg på surdej, så kommer det frem.
      /Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!