Ja, jeg ved det godt...det lyder som noget fra oldemors køkken, når man snakker om sigtebrød.
Men faktum er nu engang at sigtebrød er utroligt lækkert saftigt og blødt og med den her opskrift får det også en sprød skorpe og en god smag.
Jeg har nu bagt efter denne opskrift 2 gange og begge gange var brødet væk i løbet af ganske kort tid. Faktisk, så havde vi også et bagerfranskbrød den ene af gangene og alligevel blev sigtebrødet spist først - succes!
Sigtebrød
3 dl vand
1 ½ dl surdej
10 g gær
300 g sigtemel (5 dl)
150-200 hvedemel
2 tsk salt
1 spsk honning
Udrør gæren i vand og surdej. Tilsæt sigtemel, salt og honning og ca. 100 g af hvedemelet.
Rør, enten i hånden eller på røremaskine, og tilsæt efterhånden mere mel, indtil dejen er glat og sammenhængende, men temmelig blød.
Hvis du har en røremaskine, så giv dejen en ordentlig omgang i 5-10 min, så der bliver arbejdet lidt luft ind i dejen og glutenet bliver aktiveret. Hvis ikke du har en røremaskine, så rør dejen godt igennem og lad den hæve.
Den færdigæltede dej kommes over i en plasticboks eller skål, der er smurt med olie og dækkes til.
Dejen hæver enten 3 timer ved stuetemperatur eller natten over i køleskab.
Hvis du lader dejen hæve i køleskabet, så skal den tages ud af køleskabet en times tid, inden du former den til brød.
Når dejen har hævet 1. gang, hældes den forsigtigt ud på et meldrysset stykke bagepapir og foldes ind over sig selv flere gange på begge led, indtil det har form som et brød (man må gerne trække lidt i det undervejs, så det får den rigtige form).
Dejen kommes op i en brødform på 1½ l med samlingen nedad og efterhæver i 1-1½ time (hvis det allerede har hævet på køkkenbordet efter at være kommet ud af køleskabet, behøver det ikke hæve så længe).
Tænd for ovnen på 250 grader med en bageplade placeret midt i ovnen.
Når ovnen er godt varm, stilles brødet på bagepladen og bager i 15 min ved 250 grader.
Herefter skrues ovnen ned til 210 grader og brødet bager videre i 10 min. I de sidste 5 min tages brødet ud af formen.
Bank på brødet - lyder det hult, så er det gennembagt.
Bliv ikke bange!!, hvis skorpen er mørk - det gør ingenting og det smager skønt!
Brødet skal afkøles helt uden det spises - så undgår man at det bliver klægt.
Hej lyder spændende - der er det jeg har hjemme også en god surdej med masser af gang i og noget sigtemel selvfølgelig, så nu tror jeg at jeg vil prøve denne opskrift.
SvarSletHar lavet masser af Meyer surdejs brød og boller, det er også lækkert men nu skal vi prøve noget nyt. Kan godt lide at "træne" en opskrift. så den sidder i skabet.
mvh
Poul Erik
Hej Poul Erik. Jeg håber, du fik bagt et godt brød. Jeg tror faktisk selv snart jeg vil afprøve opskriften igen - tak, fordi du huskede mig på opskriften.
SletMvh. Lene
Hej lyder spændende - der er det jeg har hjemme også en god surdej med masser af gang i og noget sigtemel selvfølgelig, så nu tror jeg at jeg vil prøve denne opskrift.
SvarSletHar lavet masser af Meyer surdejs brød og boller, det er også lækkert men nu skal vi prøve noget nyt. Kan godt lide at "træne" en opskrift. så den sidder i skabet.
mvh
Poul Erik