Opskriften har jeg fundet på Sarahs Kager og jeg har ændret en lille smule på dem; bl.a. bruger jeg olie i stedet for smør (da jeg er én af de rigtig mange mennesker, der kæmper med et for højt kolesteroltal og derfor prøver at spare på de mættede fedtstoffer) og så har jeg udeladt valnødderne (fordi min familie bare ikke gider at have nødder i deres kager).
Til gengæld har jeg fyldt dem med både hvid chokolade og mælkechokolade i store chunks...
Bananmuffins med chokolade-chunks (ca. 12 stk)
250 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1/2 tsk fint salt
3/4 dl smagsneutral olie (raps- eller vindruekerneolie fx.)
200 g brun farin
2 æg
1 ½ tsk vanilie
3 eller 4 mosede modne bananer
50 hvid chokolade
50 g mælkechokolade
Tænd ovnen på 190 grader og gør muffinformene klar.
Hak chokoladen i store chunks
Pisk æg, brun farin og vanilie skummende.
Tilsæt olie i en tynd stråle, men der piskes.
Vej mel, salt og bagepulver af i en skål. Sigt det i æggemassen. Rør forsigtigt.
Mos bananer (jeg bruger en stavblender - så er jeg fri for klumper af banan i min muffin). Vend bananerne i dejen.
Vend tilsidst chokoladen i.
Fyld dejen i muffinsformene - næsten helt op til kanten - det er muffins og ikke cupcakes, så de må gerne blive store og få paddehattefacon.
Kom straks i ovnen og bag ca. 20 min.
Køles af på en rist inden de spises. De er også rigtig fine dagen efter - hvis de holder så længe!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!