Denne opskrift er endnu engang fra The Hummingbird Bakery - man bliver frygtelig inspireret af den bog og de meget smukke billeder :o)
Det bliver nogle lidt bløde og meget lækre cookies, som ikke smager så forfærdeligt meget af æble, men derimod dejligt af kardemomme (som er et af mine helt klare favoritkrydderier). I den originale opskrift skal der kanel i, men det er jeg tilgengæld ikke helt så vild med, så derfor erstattede jeg kanelen med kardemomme.
Jeg bilder mig selv ind, at de må være en smule sunde - der er jo både havregryn og æble i...
Havregrynscookies med æble (ca. 10-12 stk)
135 g blødt smør
80 g sukker
80 g lyst rørsukker
1 stort æg
1 tsk vaniliesukker
190 g hvedemel
½ tsk salt
½ tsk natron
1/4 tsk kardemomme
2 revne æbler
60 g havregryn
Varm ovnen op til 175 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Rør det bløde smør sammen med sukkeret. Kom ægget og rør sammen med en elpisker
Vej mel af i en anden skål sammen med salt, kardemomme, natron og sigt blandingen i skålen med smør, sukker og æg.
Rør sammen med elpisker.
Tryk den overskydende væde ud af de revne æbler og kom dem i dejen sammen med havregryn.
Sæt dejen på en bageplade med en spiseske (ca. 2 spsk pr. cookie) med god afstand imellem, da de flyder meget ud.
Bag i 15-20 min til de er lysebrune.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!