Lækre, syrligt/søde muffins med store stykker af mørk og hvid chokolade..mmmm
Jeg håber virkeligt, at disse sommerlige muffins kan drive vinteren væk, for gud hvor er jeg da træt af sne!
Nu vil jeg bare rigtig gerne snart have noget sol og plusgrader, så kan ikke er ved at få forfrysninger hver gang man bevæger sig udenfor i mere end 15 sek. ad gangen.
Hindbærmuffins
200 g rørsukker
2 æg
3/4 dl smagsneutral olie
250 mel
1 spsk bagepulver
Korn fra ½ vaniliestang
4 spsk creme fraiche 5%
200 g blandede bær
1 spsk kartoffelmel
ca. 75 g hakket chokolade
Tænd ovnen på 190 grader. Kom papirforme i muffinsformene.
Kom bærrene op i en skål (mine var fra fryseren) og bland dem forsigtigt med lidt kartoffelmel.
Pisk æg, sukker og vaniliekorn lyst og skummende. Kom olien ved og pisk godt.
Bland mel og bagepulver og sigt det i æggesnapsen. Rør forsigtigt. Rør creme fraichen i.
Vend bærrene og chokoladen i dejen.
Kom dejen i muffinsformene og kom dem hurtigt i den varme ovn.
Bager ca. 20-25 min - min bagte ca. 25-28 min, da bærrene var frosne.
Nyd dem og tænk på sommer imens!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!