Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2015

Småkager med lakrids, citron og hvid chokolade

SPONSORERET INDLÆG


De er jo ikke så julede, de her småkager, men til gengæld er de helt vildt lækre.

Kombinationen af lakrids, citron og hvid chokolade er blevet en ny klassiker og det er der en god grund til - det er nemlig en virkelig lækker smagskombination, som det er svært at blive træt af.

Den hvide chokolade er fra chokoladefirmaet Callabaut. Deres chokolade kan bl.a. købes i forskellige netbutikker, engroskæden Dagrofa og det tyske supermarked Citti Grossmarkt.

mandag den 23. november 2015

Biscotti med pistacie, hvid chokolade og clementin

Biscotti er en sjov lille kage; hård, sød og fyldt med gode sager.

Den smager dejligt til en kop god kaffe eller the - især er den god at dyppe i den varme drik, fordi den er hård som en tvebak.

Tradionelt bages den med mandler og måske lidt citronskal, men jeg havde nogle pistacienødder i skabet og havde lige fået en pose lækre hvide chokoladeknapper fra Callebaut, som jeg syntes ville være perfekte til disse biscotti. Jeg havde ingen citronskal, men brugte istedet skallen fra en clementin - så dufter der af jul i hele det lille hjem, når man river clementinskal!

Mine biscotti blev brugt som en lille værtindegave, men de er ikke nemme at forære væk!

søndag den 2. august 2015

Klassiker (med et twist): roulader

Jeg har før skrevet om at min glæde og interesse for at bage stammer fra min mormor.

Hun var  hverken nyskabende eller eksperimenterende i sin bagning, men hun bagte, fordi hun ikke kunne lade være og fordi vi andre elskede resultatet!

Roulade var tit på repertoiret; oftest den lyse med hindbærmarmelade (som også tit var hjemmelavet) serveret med iskold flødeskum på toppen, og sjældnere den brune med smørcreme (som jeg ikke kunne li' - jeg hadede bare fornemmelsen af den fede smørcreme, som blev siddende i ganen længe efter at man havde spist kagen).


Rouladen er absolut én af de nemmeste kager at bage. Dejen er simpel og skal ikke bage andet end 5-6 min.
Fyldet kan være et godt glas marmelade eller man kan eksperimentere med flødecremer eller smørcreme og frisk frugt. Faktisk er der uanede muligheder og man bestemmer helt selv!

Jeg har lavet to opskrifter på roulade; en lys med flødeskum og friske jordbær og en mørk med abrikosmarmelade og hvid chokoladecreme. De er lækre begge to - på hver sin måde.



søndag den 29. juni 2014

Madbloggerudfordringen #3: Lagkage med citron/timianbunde lagt sammen med mascarponecreme med hvid chokolade og knuste hindbær

Det er sjovt, hvordan inspirationen til en kage eller dessert kan komme på de mærkeligste tidspunkter.



Jeg er ikke noget udpræget konkurrencemenneske, men jeg er enormt perfektionistisk og kritisk i forhold til alt hvad jeg laver, så derfor havde jeg ikke tidligere deltaget i madbloggerudfordringerne, som Nada, fra bloggen Lacucinanada er foregangsmand (eller -kvinde, om man vil) for, af frygt for ikke at leve op til mine egne forventninger. Men indimellem skal en tryghedssøgende perfektionist som mig udfordres...(!), så denne gang tilmeldte jeg mig, på trods af en meget fyldt kalender, travlhed på job og en foranstående sommerferie.

Jeg meldte mig selvfølgelig til B-udfordringen; dvs. der skulle laves en ret fra det søde køkken (min favorit) og retten skulle indeholde disse tre elementer:

1. Chokolade
2. Bær
3. Blomster eller krydderurter.

De første to var egentlig ikke det store problem - rigtig mange kager eller desserter indeholder både bær og chokolade. Men den sidste voldte mig lidt hovedbrud.

Jeg var ude i mange forskellige muligheder - lige fra sorbet af rosenblade til panna cotta med lavendel.

Min endelig valg faldt på en dessert bestående af panna cotta med lavendel, råsyltede danske hindbær og karamelliseret hvid chokolade. Nu skulle jeg bare finde tiden til at lave desserten (og noget økologisk lavendel, så jeg ikke kom til at forgifte mine gæster...).

Tiden vidste sig at være en vigtig faktor for mig. Madbloggerudfordringen startede den 13. juni og indlægget skal være postet den 13. juni - herimellem havde jeg en koncert, en damefrokost, pakning og rengøring af nyindkøbt campingvogn og en lille tur til Italien...

Så søndag morgen, da jeg vågnede efter en forrygende koncert - frisk og, næsten, veludhvilet, ved siden af en højt snorkende mand, lå jeg og kiggede på pandekageopskrifter og drømte om lækre, luftige pandekager med citron og birkes. Og min tankerække førte mig videre til min absolutte yndlingskage med citron og birkes og derfra til en opskrift på en sandkage med citrontimian, som jeg havde set i min Hummingbird bagebog.

Og da jeg har en stor, flot citrontimian på terrassen, var der ikke langt fra tanke til handling, så jeg gik i gang med at bage den saftige, intenst citronduftende bund med smukke grønne prikker af citrontimian.

Cremen består af mascarpone, lidt creme fraiche, hvid chokolade, vanilie og knuste hindbær. Den er både sød, syrlig og fed på samme tid....



Så på denne lidt tilfældige måde opstod mit bidrag til madbloggerudfordring #3: en sommerlig, frisk, cremet lagkage, som man nemt kan spise mere end et stykke af!






søndag den 11. maj 2014

Lagkage med jordbær og chokoladebunde

Lige før påske havde min datter fødselsdag.

Og når man har fødselsdag, så skal man have en kage.


Jeg havde store planer om lyse bunde med solbærmousse og Toblerone creme, men den unge dame ved godt, hvad hun vil, så i stedet blev det til mørke drømmekagebunde med jordbærmousse smurt op med hvid chokolade ganache, hvilket faktisk også er en helt okay kombination....;o)

Jeg lavede tre bunde, hvor jeg lagde den samme jordbærmousse imellem med den forskel, at jeg imellem den ene bund også blandede friske jordbær i små tern i moussen og i mellem den anden bund blandede hvide chokoladeknapper (fra Cocoa Barry - de er så lækre!) i moussen.

Det tager tid at lave en lagkage med hjemmebagte bunde og mousse, så du kan med fordel starte et par dage før.

Bunde kan sagtens bages to dage inden kagen skal spises.

Mousse kan laves dagen før, hvor man også samler kagen.

Kagen pyntes på selve dagen.

lørdag den 22. februar 2014

Endnu et macaron-forsøg!



Endnu engang har jeg forsøgt mig med macarons - med lidt større held denne gang, men stadig ikke perfekt.

Disse små lækrebiskner er med ganache af hvid chokolade og revet limeskal - de er sprøde, seje, søde og syrlige. Lækkert med lækkert på!!

Nogle fik fod, mens andre revnede. 

Jeg fik sat en for stor tylle i min sprøjtepose, så noget af dejen løb ud. Og nogle stod for tæt, så de flød sammen. Men jeg har ikke givet op!

søndag den 15. december 2013

3. søndag i advent: Mandler med hvid chokolade og hindbær

Hvis chokolademandlerne med lakrids var fantastiske, så er disse mandler med hvid chokolade og hindbær simpelthen himmelske!



Opskriften er ligeså nem, så der er ingen undskyldning for ikke at lave disse til jul ;o).

Mandler med hvid chokolade og hindbær
 
100 g mandler
100 g hvid chokolade
5-6 tsk. frysetørrede hindbær (evt. hindbærpulver)
 
Rist mandlerne i ovnen ved 150 grader i ca. 10-15 min. Hold øje med at de ikke brænder!
 
Smelt chokoladen over vandbad.
 
Dyb de afkølede mandler i chokoladen og læg den på et stykke bagepapir.
 
Drys de frysetørrede hindbær, som du evt. har knust let med hånden, over mandlerne inden chokoladen er størknet.
 
Lad chokoladen størkne og opbevar mandlerne i en lufttæt beholder - evt. i køleskabet, så den hvide chokolade let smelter.
 
Glædelig 3. søndag i advent.

fredag den 8. november 2013

Måske verdens bedste cookies?

I hvert fald er de her cookies de bedste jeg til dato har bagt. De er sprøde udenpå og lækre chewy indeni - helt vildt lækkert!



Opskriften er sammensat efter inspiration herfra og herfra. Det er en ret nem dej at røre sammen og man kan komme den slags fyld i den, som man allerbedst kan lide. Jeg plejer at dele dejen i to og lave en børnevenlig version og en voksenversion.

onsdag den 5. juni 2013

Endnu en jordbærtærte

På trods af, at vi havde fået jordbærtærte én gang i sidste uge, så var jeg liiige nødt til at bage endnu en jordbærtærte i weekenden. Jeg fandt nemlig de fineste jordbær i vores lokale Brugs og jeg havde en rest marcipan og noget smør, som trængte til at blive brugt. Så faktisk, så forhindrede jeg bare madspild...

Denne tærte er en klassisk jordbærtærte, som den man kan købe ved bageren med mørdejsbund, mazarinmasse og lækker, lækker hvid chokoladecreme - en rigtig kaloriebombe, som også er en smule tidskrævende at lave, men tilgengæld så er den sindsygt lækker.
 

 

søndag den 5. maj 2013

Blondie med hindbær og mandler og lidt om løst og fast....

Der har været stilstand på bloggen i et stykke tid - ikke fordi, jeg ikke har bagt - men fordi vi har holdt konfirmation og fået den dejligste lille hundehvalp, Soffy.

tirsdag den 12. marts 2013

Hindbær/brombær-muffins med chokolade

Lækre, syrligt/søde muffins med store stykker af mørk og hvid chokolade..mmmm



Jeg håber virkeligt, at disse sommerlige muffins kan drive vinteren væk, for gud hvor er jeg da træt af sne!

Nu vil jeg bare rigtig gerne snart have noget sol og plusgrader, så kan ikke er ved at få forfrysninger hver gang man bevæger sig udenfor i mere end 15 sek. ad gangen.