søndag den 5. maj 2013

Brownie med chokoladeganache og pistacienødder

Her følger endnu en opskrift fra konfirmationen; en lækker, tung og tæt brownie, som er pyntet med chokoladeganache og hakkede pistacienødder.


 

Som alle andre brownies skal denne også helst hvile til dagen efter. Kagen kan sagtens holde sig frisk i flere dage i køleskabet - også med pynt.

Opskriften er hentet fra Anne Au Chocolat og kun tilføjet lidt kakaopulver for en ekstra dyb chokoladesmag


Brownies ca.  20 stk.

200 g smør
200 g mørk chokolade
125 g mel
2 spsk usødet kakaopulver
3 æg
265 g sukker
½ vaniljestang
½ tsk. salt

Tænd ovnen på 190 grader. Gør formen klar (lille bradepande 20x30 cm fores med bagepapir).

Smelt chokolade og smør (gerne over vandbad). Tag af varmen og lad det afkøle.

Bland mel, kakaopulver og salt i en skål.

Pisk æg, sukker og korn fra vaniliestangen til en lækker, luftig, vanilieprikket æggesnaps.

Vend chokolade-/smørblandingen i æggesnapsen. Sigt herefter melet heri og vend forsigtigt i.

Kom dejen op i formen og bag brownies'ene i ca. 25 min. Husk at brownies ikke skal være helt gennembagte, men selvfølgelig faste.

Lad brownies'ene køle helt af - de skal helst stå til dagen efter, hvis du kan lade dem være.

Når de skal spises, så kan de fx. pyntes med en lækker chokoladeganache og hakkede pistacienødder.

Chokoladeganache

75 g mørk chokolade
1½ dl piskefløde

Hak chokoladen fint og kom den op i en skål.
Varm fløden op - det skal ikke koge, men næsten.
Hæld den varme fløde og chokoladen og rør til chokoladen er smeltet.
Dæk ganachen med film - kom det helt ned på ganachen, så der ikke dannes kondens på undersiden af folien og kom ganachen i køleskab indtil det er kølet helt af.

Derefter kan ganachen smøres på brownies'en og pistacienødderne drysses over.



2 kommentarer:

  1. Det her ser bare så lækkert ud! Har lige opdaget din blog, og er nu blevet fast følger på bloglovin ;-)
    Jeg har også en madblog, hvis du skulle være intereseret... anna-mad.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna. Tak for din søde kommentar. Jeg vil straks tjekke din blog ud :).
      Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!