I dag havde vores lokale brugs skønne, røde og spænstige rabarber, så de måtte ned i min kurv og hjem i mit køkken.
Jeg havde ikke så god tid, så jeg lavede en hurtig rabarber-crumble.
Rabarber-crumble
1 bundt rabarber (500 g) renset og skåret i små tern ca. 1 cm.
2 spsk rørsukker
½ spsk vaniliesukker
1½ spsk kartoffelmel
Tænd ovnen på 200 grader og find din tærteform frem.
Skyl rabarberne og skær det grønne af. Skær den ud i stykker på ca 1 cm. Hvis stænglerne er meget tykke, så del dem en gang på langs, inden de skæres i stykker.
Kom rabarberne op i tærteformen.
Bland sukker, vaniliesukker og kartoffelmel og kom det over rabarberne.
Crumble
100 g mel
75 g rørsukker
50 g havregryn
75 g smør
50 g marcipan
1/4 tsk salt
½ tsk kardemomme
Bland mel, sukker, havregryn, salt og kardemomme i en skål. Skær smør og marcipan i mindre stykker og kom det op i skålen.
Brug fingrene til at smuldre smør og marcipan i dejen, indtil det har konsistens som havregryn og fordel dejen over over rabarberne.
Sæt kagen i ovnen og bag den i ca. 30 min, indtil overfladen er gylden og rabarberne er møde.
Spis den lune tærte med vanilieis eller creme fraiche.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!