I sidste uge var vi i Lalandia i Rødby. Dejligt og lidt tiltrængt med lidt ferie ovenpå konfirmationen.
Når ikke vi prøvede rutsjebanerne i Aquadome, så hyggede vi i huset og gik småture i området med Soffy. Jeg gik også lidt på opdagelse i butikkerne i feriecentret og var så heldig at finde noget nedsat lakridssirup fra Johan Bülow. Mums!
Jeg har store planer med min nyerhvervelse...;) og første forsøg er lækre sprøde lakridskys, som samtidigt med at de er sprøde og smelter i munden også har en lækker sejhed.
Supernem opskrift og hyggeligt både som lille småkage og som tilbehør til dessert.
Lakridskys
65 g past. æggehvider
65 g sukker
65 g flormelis
1/4 tsk eddike
2 tsk lakridssirup
Tænd ovnen på 120 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Pisk æggehviderne næsten stive.
Kom sukkeret og pisk til marengsen er sej.
Kom flormelis og eddike i og pisk igen. Marengsen skal være helt sej.
Vend tilsidst lakridssiruppen i.
Sprøjt kyssene ud på en plade med bagepapir.
Kom kyssene i ovnen og lad dem bage/tørre i ca. 1 time.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!