Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den - så må du lige selv ændre lidt i den, hvis du har noget andet i din køkkenskuffe end jeg har i min...
Min gamle dej....;o) |
Smuk grøn squash |
Squashboller 12 stk.
Ca. 300 g fordej/surdej
10 g gær (25 g gær)
3 dl vand (4 dl vand)
1½ tsk salt
1 spsk honning
100 g fuldkornsmel
4-500 g hvedemel (5-600 g hvedemel)
½ revet squash
30 g solsikkekerner
Rør gær ud i lunkent vand. Tilsæt fordejen og rør det ud.
Tilsæt salt, honning, fuldkornsmel, squash, kerner og ca. 2/3 af hvedemelet. Rør sammen.
Tilsæt resten af melet lidt efter lidt indtil dejen er glat og smidig.
Lad dejen hæve 1-2 timer til dobbelt størrelse.
Ælt dejen på køkkenbordet og del den i 12 lige store stykker.
Formes til boller og sæt dem på en bageplade.
Efterhæver ½ timer.
Pensl bollerne med sammenpisket æg, inden de kommer ind i ovnen.
Bag bollerne i 20-25 min v/220 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!