Jeg er desværre ikke én af de heldige, som har haven fyldt med frugttræer, så derfor havde jeg købt en poser blommer i Føtex. Men jeg blev simpelthen så skuffede over dem - de var sure, seje i skindet og smagte vandede. Så posen fik bare lov til at ligge i køleskabet, indtil jeg fandt dem 14 dage senere.
Jeg er jo ikke meget for at smide mad ud, så et eller andet skulle de der trælse blommer altså bruges til. Og det blev altså til en gang blommemarmelade med en anelse lakrids.
Marmeladen er dejlig frisk og ikke alt for sød. Jeg har brugt den ovenpå min müsli og som fyld i en lækker sandkage.
Blommemarmelade
8-10 store blommer
50 g rørsukker
1 spsk. sød lakridssirup
Udsten blommerne og skær dem i 4-6 stykker. Kom den i en kasserolle sammen med sukkeret og lakridsen.
Kog op og lad simre i ca. 30 min til væden er kogt ind og ikke "render", når den kommes på en kold tallerken.
Kom marmeladen op i et skoldet glas og opbevar det koldt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!