mandag den 29. december 2014

Nytårsdessert: Citrus Merengue Pie

Her er endnu et forslag til en nytårsdessert; nemlig disse fine små citrus merengue pies.

De er friske og søde med sprød mørdej - en rigtig lille lækkerbisken og dejligt oven på julens meget tunge og søde smage.


Her i huset er de pigernes favorit!

Citrus Merengue pie (8 små tærter eller 1 stor)

½ portion mørdej

½ portion citruscreme (appelsin /lemon curd)*

3 past. æggehvider (2 bægre med 1½ æggehvide i hver)
200 flormelis
lidt salt

Rul mørdejen ud på et meldrysset bord til den er 3-4 mm tyk og kom den enten i 8 små tærteforme eller en stor.

Prik bunden med en gaffel.

Bag bundene ved 175 grader i 15 min.

Lad bundene køle let af.

Fyld bundene ca. 2/3 op med citruscremen.

Bag bundene igen i 12-15 min ved 175 grader.

Køl tærterne helt af (kom dem evt. i fryseren i 5-10 min).

Lav imens marengsen:

Pisk æggehviderne næsten stive med halvdelen af sukkeret og salt.

Tilsæt resten af sukkeret og pisk til massen er blank og skinnende.

Fordel marengsen ovenpå de nu afkølede tærter.

Brænd overfladen - enten med en gasbrænder eller under grillen i 2-3 min (hold øje med dem - de bliver hurtigt sorte)

Køles let af og serveres.

Tip:

Jeg skriver ikke opskriften på mørdejen, da jeg bruger mørdejen fra Meyers hjemmeside. Den er nem at lave og at rulle ud. Opskriften er til to store tærter - lad være med at halvere opskriften, men frys blot det overskydende mørdej ned. Så har du altid mørdej i fryseren til en nem tærte.

*Lemoncurd kan købes i mange butikker, så hvis desserten ikke skal være for tidskrævende, er det en god løsning.


Jeg havde mange appelsiner i overskud fra jul, så jeg lavede selv en citruscreme:


Citruscreme


Saft fra 2 appelsiner
Saft fra 1 citron
Skal fra 1 appelsin
100 g sukker
3 æg
60 g koldt smør


Pisk æg, sukker og saft fra citrusfrugterne sammen.


Varm massen op (må ikke koge).


Tilsæt smørret (i små stykker) sammen med appelsinskallen og rør ved middel varme, indtil massen begynder at tykne.


Sigtes og hældes på glas.


Opbevares på køl i ca. 1 uges tid.


Kan spises på boller, bruges som creme i kager og på pandekager.

2 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg påtænker at lave to store tærter til servering lørdag. Er det så én portion citroncreme jeg skal lave?
    Kan jeg lave tærterne fredag aften, stille dem på køl, og pynte med marengs lørdag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej. Charlotte. En portion citroncreme skulle være nok til to tærte, da jeg lavede 4 små og havde ca. halvdelen tilovers. Tærterne kan sagtens laves fredag og pyntes lørdag . Håber, de bliver gode :).
      /Lene

      Slet

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!