lørdag den 9. november 2013

Sundt bananbrød


Jeg elsker bananer, men når de bliver brune og bløde, så er de altså bare ikke så lækre længere. Og det er der heller ikke andre hjemme hos os, der synes, så derfor har jeg indimellem 2-3 meget modne bananer liggende, som tit ender i skraldespanden, men også som banankage, basis for smoothie eller i pandekager.

I går aftes bagte jeg derfor et lækkert bananbrød med inspiration fra Helse Mathilde.

Jeg brugte chili/mango-chokolade fra Toms (det er på tilbud i Føtex lige nu til 10 kr). Chilismagen er lidt for kraftig til det søde bananbrød, men brug noget andet chokolade og så har du et lækkert, saftigt brød, der ikke er alt for usundt.



Bananbrød 1 stk.

3 modne bananer
200 g fuldkorns speltmel
½ tsk. salt
1 tsk. bagepulver
1½ tsk. vaniliesukker
1½ tsk. kanel
1 æg
2 spsk. olie
50 g honning
50 g hk. mørkt chokolade

Tænd ovnen på 180 grader.



Blend eller mos bananer. Rør æg, honning, olie og salt i æggene.



Bland mel, bagepulver, vaniliesukker og kanel. Kom den hakkede chokolade i melet.

Vend mel og chokolade i bananmosen. Vupti! Så er dejen allerede færdig :o)

For en rugbrødsform med bagepapir. Kom dejen herop i.

Bag brødet i 45-50 min. ved 180 grader.

Lad den køle helt af.



Brødet er dejligt saftigt og smager skønt som en lille formiddagssnack i madpakken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!