fredag den 8. november 2013

Måske verdens bedste cookies?

I hvert fald er de her cookies de bedste jeg til dato har bagt. De er sprøde udenpå og lækre chewy indeni - helt vildt lækkert!



Opskriften er sammensat efter inspiration herfra og herfra. Det er en ret nem dej at røre sammen og man kan komme den slags fyld i den, som man allerbedst kan lide. Jeg plejer at dele dejen i to og lave en børnevenlig version og en voksenversion.

Denne version er helt klart en voksenudgave, da den indeholder tranebær, valnødder og de let bitre kakaonibs. Kombinationen af de syrlige tranebær, de bitre nødder og nibs og den meget søde cookies er intet mindre end vidunderlig!

Dejen kan stå i køleskabet, indtil man har lyst til at bage den - det bliver cookies'ene kun bedre af. Så er det også nemt lige at få friskbagte cookies...:o)

Cookies ca. 24 stk.

125 g brun farin
125 g rørsukker (eller almindeligt sukker)
½ tsk. salt
2 æg
3/4 dl neutral olie
2 tsk. vaniliesukker
½ tsk.natron
1 tsk. bagepulver
250 g mel
80 g hvid chokolade
80 g hakkede valnødder
80 g tørrede tranebær
1 spsk. kakaonibs

 

Rør æg, brun farin, sukker og vaniliesukker lyst og skummende. Kom olien i og pisk igen.


Bland mel, bagepulver og natron og vend det i æggene.





Kom den hakkede chokolade, de grofthakkede nødder og de hakkede tranebær i dejen.
Tilsæt kakaonibs (hvis du har)

Dejen sættes nu på køl i mindst 4 timer, men MEGET GERNE 2-3 dage.

Når du er klar til at bage dine cookies:
Tænd ovnen på 175 grader.
Gør 2-3 bageplader klar med bagepapir.
Tag dejen ud af køleskabet og tril den til små kugler på størrelse med goldbolde, som sættes med god afstand på bagepladen, da de flyder ud.

Mine cookies bagte i 12-13 min og var sprøde udenpå, men stadig bløde i midten.
Hvis du vil have dine cookies mere sprøde, så skal de bage et par minutter længere.
Hvis du laver den større, skal de selvfølgelig også bage længere - måske 15-17 min.

God fornøjelse :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!