Viser opslag med etiketten sigtemel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sigtemel. Vis alle opslag

fredag den 14. februar 2014

Vildt luftige, helt hvide boller...

Jeg synes faktisk, at det er ret sjovt, at bagerne lige nu har en kampagne for grove, mørke herreboller, for som jeg oplever det, så er det kvinderne, der gerne vil have de grove, mørke boller, mens de fleste mænd allerhelst vil have nogle bløde, hvide luftige boller  - ret mig endelig, hvis jeg tager fejl!!


Bollerne er bagt af en blanding af sigtemel og helt almindeligt hvedemel. Der er brugt masser af gær og de er hævet lunt på køkkenbordet, hvilke giver gode betingelser for luftige boller. Smagsmæssigt er de måske på den lidt svage side, da kornsmagen ikke rigtig får tid til at udvikle sig, men så kommer du bare et godt tykt lag smør på og måske lidt jordbærmarmelade ovenpå - så lægger du kun mærke til, hvor blødt og lækkert brødet er ;o).


Portionen er ret stor - du kan sagtens halvere den, men du kan også lave boller af halvdelen og franskbrød af den anden halvdel - franskbrødet bages ca. 30 min.


Hvis du har en røremaskine, så er det til de her boller, du skal bruge den. Kom alle ingredienserne op i skålen og lad røremaskinen køre for højeste hastighed i 15-20 min til dejen er glat og meget smidig (faktisk indtil man kan lave en glutenprøve, som er noget med at trække et stykke dej så tyndt ud, at man kan læse avisen igennem det, uden at dejen går i stykker - mindre kan også gøre det, men prøv at lade røremaskine køre dejen i lang tid - det gør altså en forskel!).


Nå, men nu til en opskrift:

mandag den 20. maj 2013

Hurtige fletfranskbrød

Nogle gange så skal det altså bare gå stærkt, når jeg bager. Så har jeg ikke tid til at sætte dej over 12 timer inden, vi skal spise brødet. Så er det dejligt med en opskrift på et hurtigt og nemt franskbrød. Det er også et "tøm-skuffen-brød", forstået på den måde, at jeg tømte en halvtom pose sigtemel i dejen - man kan komme hvad som helst i, bare husk at forholdet mellem det grove og det fine mel skal være ca. 1:4, for ellers bliver brødet lidt tungt.



 Jeg har valgt at flette brødet - det kan man  jo gøre som man vil, men som min datter sagde, så "ser det bare totalt nice ud", når brødet er flettet ;o).

mandag den 28. januar 2013

Sigtebrød

Ja, jeg ved det godt...det lyder som noget fra oldemors køkken, når man snakker om sigtebrød.

Men faktum er nu engang at sigtebrød er utroligt lækkert saftigt og blødt og med den her opskrift får det også en sprød skorpe og en god smag.

Jeg har nu bagt efter denne opskrift 2 gange og begge gange var brødet væk i løbet af ganske kort tid. Faktisk, så havde vi også et bagerfranskbrød den ene af gangene og alligevel blev sigtebrødet spist først - succes!