Superlækre, sprøde, søde vaniliekranse med masser af vanilieprikker og mandelmel.
Kransene er spøjtet ud på bagepapir, så det er vigtigt, at smørret er meget blødt - ellers bliver det meget svært. Man kan sikkert også godt køre dem gennem en kødhakker. Jeg ejer bare ikke en småkageplade til min kødhakker, så jeg brugte sprøjteposen.
Denne opskrift har jeg tyvstjålet fra Mette Blomsterberg.....
Vaniliekranse ca. 40 stk.
½ vaniliestang
200 g smør
180 g sukker
250 g mel
75 g mandler
1 æg
Start med at blende mandlerne helt, helt fint til mel. Jeg smuttede ikke mandlerne først, men det kan man godt gøre, så der ikke er brune prikker i vaniliekransene.
Skrab kornene ud af vaniliestangen og del dem med lidt sukker.
Saml dejen - jeg kom alle ingredienserne op i min røreskål til Kenwood'en og samlede det hurtigt med K-spaden.
Tænd ovnen på 200 grader og gør bagepladerne klar med bagepapir.
Kom dejen op i en stor sprøjtepose og sprøjt kransene ud på bagepladen - ca. 20 stk. på hver plade.
Bag vaniliekransene ved 200 grader i ca. 10-12 min til vaniliekransene er gyldne.
Køles af på en bagerist.
Vaniliekranse skal opbevares i en kagedåse og kan gemmes lige indtil jul - hvis altså de er gemt godt nok....
Note: Mine har ikke været gemt godt nok, så jeg er nødt til at bage en portion mere inden jul.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg en kommentar - så bli'r jeg glad!