Viser opslag med etiketten kærnemælk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kærnemælk. Vis alle opslag

tirsdag den 6. august 2013

Kærnemælksfranskbrød

Jeg havde forkøbt mig i kærnemælk og selvom vi elsker koldskål, så kunne vi simpelthen ikke spise mere. What to do?

Så jeg bagte et par kærnemælksfranskbrød og tog det ene med på arbejde til mine søde kollegaer, så vi havde morgenbrød (det er altid populært). Jeg bagte brødene tirsdag aften og de var stadig lækre og friske onsdag.

tirsdag den 28. maj 2013

Brunchboller med spelt og kærnemælk

Jeg var lidt i panik i dag. Fryseren var tømt for tebasser og jeg havde ikke tid til at bage nogle nye.


 

søndag den 25. november 2012

Æblekrans med marcipan

I dag har jeg bagt en rigtig gammeldags kringle efter en opskrift, som stammer fra min mor. I stedet for komme remonce i, som man traditionelt ville gøre, har jeg fyldt kringlen med revet æble og marcipan og en anelse appelsinskal (skulle helt klart have været udeladt, hvis manden min skulle have bestemt). Jeg synes måske bare, at mængden af appelsinskal var for stor, men prøv jer frem!

lørdag den 17. november 2012

Kanelcupcakes med chokomocca-ganache

Èn af min datters absolutte yndlingskager er kanelkage med chokolade/kaffeglasur - den har mild kanelsmag og glasuren får kagen til at blive helt konfektagtig.

Vi syntes at det kunne være rigtig sjovt at eksperimentere lidt med den opskrift og istedet lave den som en lækker, konfektagtig cupcake med en chokomoccaganache.



Kagen som sådan har jeg ikke lavet meget om på - dog har jeg brugt olie i stedet for smør, da jeg synes at cupcakes får en lækker sprød overflade, når man bruger olie i dejen. Jeg har også tilføjet æbler i små tern, lagt ind midt i kagen. Det giver en god saftighed og også lidt friskhed til en ellers ret sød og tung kage.
Ganachen er lavet af mørk chokolade, fløde og kaffesirup - den er ret mørk og heftig og nok ikke helt børnevenlig. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at lave den med halv mørk og halv lys chokolade - lys chokolade alene vil blive for sødt.

Kanelcupcakes med chokomocca-ganache

200 g sukker
0,5 dl olie
1 tsk kanel
200 g mel
1 tsk natron
2 1/2 dl kærnemælk
evt. 1 æble i små tern

Sukker og olie røres sammen med kanel. I dejen kommes mel, natron og kærnemælk og alt røres sammen.
Kommes i 10-12 muffinsforme og bages ved 200 grader i 15-20 min til dejen slipper en træpind.
Afkøles og pyntes med chokomocca-ganache


Chokomocca-ganache

150 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
1-2 spsk kaffesirup

Chokoladen hakkes og kommes i en skål sammen med kaffesirup. Fløden varmes op til kogepunktet og hældes over chokoladen, men der røres til chokoladen er smeltet. Køles helt af og piskes derefter forsigtigt til den er cremet og luftig.

Kaffesirup

50 g sukker
0,5 dl stærk kaffe

Sukker og kaffe koges op. Bobler i 5 min og hældes over i en ren skål. Afkøles.




Velbekomme!

mandag den 29. oktober 2012

Chokoladecup-cakes med hindbærsylt og daim-ganache....yummi!!

I weekenden holdte vi min søns 13års fødselsdag (første omgang!). Som det hører sig til en fødselsdag, var der hjemmebagte boller, lagkage og 2 slags kager, bl.a. disse chokolademuffins, som min søn gerne ville have. Faktisk havde han også bestemt hvilken lagkage, vi skulle have - opskrift og billeder kommer senere!

Som grunddej til muffins brugte jeg min nemme og gode opskrift på chokoladekage - den bliver altid lækker saftig og holder sig frisk længe. Jeg tilsatte hakket chokolade og ½ tsk. bagepulver for at gøre mine cup-cakes ekstra chokoladeagtige og luftige.

Til lagkagen havde jeg lavet en hindbærsylt og resterne af den tilsatte jeg til nogle af cup-cakes'ene (i hvide muffinsforme, så børn og andre bær-forskrækkede ikke kom til at tage en cup-cake med hindbær). Den sød/syrlige smag af hindbærene klædte virkeligt chokoladen.